Jeg er fraflyttet min lejlighed i en af de nyere opgange på Saxovej 75, i Skytteparken og nu vælter der misvisende og utilstrækkelige udsagn fra Brian. I det ene dokument han har tilhæftet en mail, står der, at jeg skylder ham 735 kr og i det andet, står der at han skylder mig 735 kr.
Han har tilmed åbenbart fået malet min lejlighed på mindre end et døgn efter jeg er flyttet, påstår at det er et malerfirma ved navn Malerfirma Ole Schou & Søn der skulle have malet det, når jeg personligt har set, hans polske(?) vicevært, Tadas, der har malet de andre lejligheder med en ukendt ældre mand og en yngre pige.
Jeg ville ønske, at jeg havde fundet disse informationer, inden jeg flyttede til Odense, for så ville jeg ikke have endt med at bo dér og føle mig super dum, over at jeg dog kunne tro på ham.
Der har flere gange været problemer, hvor jeg har ringet til ham og absolut ingen hjælp har fået.
F.eks. efter indbrud nr. 10 i min postkasse, fik jeg nok og ringede og spurgte hvad han havde tænkt sig at gøre.. Jamen han ville da ikke gøre noget, men jeg skulle være velkommen til at købe nogle kamerare og sætte dem op, så jeg kunne se hvem det var og ellers kunne jeg sætte sedler op, hvorpå der stod, at området var videoovervåget - bare indtil jeg fik købt kameraerne....
Der var konstant ingen hjælp fra viceværten og en dag, tabte jeg min nøgle og gik i panik, da jeg vidste at jeg ikke havde penge til at erstatte dem.
Jeg gik til viceværten for at få ham til at låse mig ind i min lejlighed, indtil jeg fik ringet til hhv. buskontoret og hittegodskontoret i Odense, for at se om de skulle være blevet indleveret til chauffør eller kontoret.
Da der ikke lige umiddelbart var hjælp at hente hos kontoret og i bussen, gik jeg til Tadas, som svarede (på super gebrokken engelsk) "Do you really expect me, to walk all the way, just to lock you inside of an appartment?" - Jeg svarede: "Yes, I need to enter my appartment, and see if my spare key is there, so I can leave my appartment without having to worry"
Han var pissekold og begyndte at fable om nøglernes pris og hvor dyre nøgler det var, fordi der var chip i. Han stoppede først med at være en røv, da jeg begyndte at græde, hvor han så sagde: "Don't cry - it's only a few hundreds..."
Jeg er SÅ glad for at være væk derfra, for der er jo ikke styr på noget.
Tak for hjælpen på denne side - det er altid rart at vide, at man ikke er den eneste høne uden hovede!
